29. august 2009

VISIONSMØDET OG LOUISIANA

Kære Alle

Lidt info her fra mit ferieparadis, som nu er Herlev, forstaden vest
fra København, hvor vi har et par muskelhunde, næppe nogen burkaer og
indtil videre ingen skyderier.

VISIONSMØDET blev altså aftalt til klokken 15.30 og som vedhæng til
Høstfesten lørdag i næste uge. Medbring visioner, men også kaffe,
te, øl, sodavand eller hvad du nu ønsker at drikke, mens visionerne
diskuteres. Mødet følges senere op med en vandretur i efterårsskoven.

LOUISIANA er et lille vedhæng til programmet, det skyldes mest, at
undertegnede vil slutte ferien lidt kulturelt. Det finder sted på
lørdag 29/8, hvor man mødes klokken 12.15 ved indgangen. Der er ingen
tilmelding, man møder bare op. Klokken 12.16 ventes der ikke længere,
med mindre man lige giver et opkald på selve dagen til 22 96 47 72.

Velmødt og de bedste hilsner,
Jørgen N

12. august 2009

VISIONSMØDET

Kære Alle

De gode mennesker omkring høstfesten har fremsat et særligt tilbud
angående visionsmødet, der ligger tæt op ad høstfesten. Tingene bør
nok adskilles, men Flemming tilbyder at mødes klokken 15.30 lørdag og
danne en lille gruppe, der snakker visioner for Kontrapunkt. Festen
vil så starte, når værterne melder klar til det. Er det her en
brugbar løsning?

Venligst,
Jørgen

Skt. Hans og Chilifest - 5. september

Kære alle

Sankt Hans er overstået med et rigtigt godt arrangement, tak til alle
fra Linde Allé 35

Men.....

Chillihøstfesten - den ser vi frem til. Vi glæder os til - fra
chillihusene - at vise vore produkter, byde på smagsoplevelser og se
jer besvime på stribe.
Nå, helt så galt går det jo nok ikke.

På grund af tvingende omstændgheder er det imdlertid nødvendigt at
flytte høsten en uge frem, så det bliver først den 5. september vi
mødes for at udveksle brandhede ønsker:-)

Konceptet blir: Langtidsstegt kød, hver tager en chilliting med
chillisalat, -kartofler, -kage eller lignende til et elles - godt
oplyst bord. Husk vin eller hvad du ønsker at drikke og et beskednt
bidrag til dækning af omkostningerne. Mere om dette senere.

Fortsat tilmelding til Flemming og Karin

Med de bedste augusthilsner
Michael